Udskiftning af forrude

Stenslag eller anden skade på forruden? Bare rolig, vi udfører udskiftning af forrude

Uanset grunden er det vigtigt, at du får foretaget en udskiftning af forrude – også selvom skaden måske virker mindre omfattende. Mindre skader kan nemlig kræve en udskiftning eller reparation, hvis de sidder ud for dit synsfelt.

Du skal ikke være bange for at stille krav, når din forrude skal udskiftes, for det er din egen sikkerhed, det kommer an på. Udskiftning af forrude er ikke blot et spørgsmål om udsyn, for ruden er en del af bilens bærende konstruktion, og glasset skal have en bestemt styrke. Det er dog ikke altid nødvendigt at skifte hele forruden.

Nedenfor kan du læse mere om, hvornår det er nødvendigt at skifte ruden ud, og hvornår en stenslagsreparation er nok.

Stenslag betyder ikke altid udskiftning af forrude

Alle billister vil på et tidspunkt opleve stenslag. Det er dog langt fra sikkert at en ny rude er nødvendig. Er man heldig, vil der kun være tale om et mindre stenslag, som kan repareres med vores stenslags maskine.

Det kan være svært for almindelige bilister at vurdere, hvorvidt ruden skal skiftes eller ej. Flere faktorer spiller ind, såsom hvor skaden er sket, om der er risiko for at skaden hurtigt vil løbe videre ud i ruden o.l.

Omfanget af stenslaget kan vurderes af en mekaniker, der samtidig vil give dig et tilbud på udskiftning af forrude eller reparation på den eksisterende. Vi kan skaffe nye forruder til de mange bilmærker, der kører på de danske veje – også din.

Ring til os hvis du er i tvivl

Det kan umiddelbart være svært at vurdere om et stenslag er stort nok til, at det går ud over sikkerheden. Du er derfor velkommen til at kigge forbi vores værksted og få en vurdering af din forrude. Vi kigger gerne din rude igennem – uden at det koster dig noget – og kommer med et bud på, hvad der er klogest at gøre samt hvad løsningen vil koste.

Du finder os på Gammel Kirkevej 104 i Kastrup, lige ved siden af Øresundsmotorvejen, hvor vi sidder klar på kontoret mandag til fredag fra 7.45 til 16.45 på tlf. nummer 32 50 60 34.

Ring endelig og lad os høre hvad vi kan hjælpe dig med.


254x84px_Resurs.png

Med Din Bilpartner kortet kan du betale din regning i små bidder og få råd til mere.

254x84px_reklamefilm.png

Se Din Bilpartners reklamefilm og lær mere om, hvordan vi gør en forskel for dig og din bil.

254x84px_vejhjælp.png

Vink farvel til bekymringerne med Din Bilpartner vejhjælp, der dækker i hele Europa.


Samarbejdspartnere

  • FTZ
  • DBR
  • Teknologisk Institut
  • Øens-Massage
  • Sifepe.dk

Din Bilpartner - Vi glæder os til du kører igen


I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net